Bi ismi Allah,
Idag havde jeg en enestående og fantastisk oplevelse med en af de små søde væsner der går, løber og kravler rundt på jorden. Børn, bliver de kaldt i vor munde.
Jeg var nede på mit arbejde, og sad og tegnede med en af mine drenge. Han hedder Emil og er knap 3 år. Emil taler med fynsk accent. Så han synger en del.
Først beder han mig om at tegne en blomst. Jeg får tegnet noget der ligner en blomst, og han virker ret tilfreds med den. Dernæst beder han mig om at tegne en sol. Det gør jeg så. En rund ring med 5 streger. Efter det tegner jeg en sky. Da jeg er færdig med at tegne, spørger jeg Emil, om hvad hans lillebror hedder.
"Lillebror hedder Julius" svarer han og kigger på mig. Derefter kigger han på sin tegning, peger på blomsten og siger: "Det er Julius."
"Nåh hedder blomsten det? Julius blomsten kan vi kalde den!" siger jeg. Så peger Emil på solen og siger: "Det er far, og skyen er mor." Jeg smiler til ham, og aer ham på hovedet. Subhanallah, sikke et dejligt barn.
Jeg så en masse symbolik i Emils "navngivning" af blomsten, solen og skyen.
En blomst kan ikke overleve uden sol og vand. Den er afhængig af solen og vandet. Ligesom barnet er afhængig af en mor og far. Hvertfald nogen voksne som dækker barnets behov. Behov som omsorg, kærlighed, tryghed, varme og mad selvfølgelig. Uden disse 5 basale behov vil barnet før eller siden brase sammen.
Jeg sammenligner børn med et hus. Hvis fundamentet i et hus ikke er robust og stabil, braser det sammen før eller siden. Det er derfor nødvendigt med søjler som kan holde dets vægge resistent overfor udefra kommende impulser og rystelser.
Der har været eksempler på børn der er døde af moderens fravær. Så vigtig en rolle har en mor altså i barnets liv og opvækst, og ligeledes er faderen vigtig i barnets liv selvfølgelig.
Ja, det var så Emils blomst, sol og sky som bragte mig ind i de her tanker... Mange tak for det Emil. :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar